Faciliteter
Energi til krop og sjæl
Well-come er Danmarks mest innovative Health Club, og vi tilbyder hele tiden nye træningsformer. Vi har så mange muligheder i huset, at alle kan finde præcis den træning, de har behov for. Det er vigtigt for os, at give dig den personlige service du har brug for og hjælpe dig med at finde den træning, der passer netop dig. Til at støtte din træning har vi desuden en fysioterapeutisk klinik og Danmarks flotteste spa med et bredt udvalg af behandlinger.
Vi har kælet for detaljerne med det mål at skabe en helhed, der inspirerer og motiverer. Vi kan støtte og styrke din sundhed på alle niveauer med bl.a. fitnessinstruktører, osteopater, ernæringsterapeuter, personlige trænere og mange andre, hvis ekspertise du kan trække på.
Well-come fitness & spa ligger centralt i Tuborg Havn på 1. sal i Waterfront Shopping, 7 min. gang fra Hellerup station. Bus 1A fra Kgs. Nytorv stopper lige ved centeret.
Parkering v/ Waterfront Shopping
Vi giver alle medlemmer 3 timers gratis parkering ved hver træning!
Der er flere muligheder for parkering. Du kan enten parkere i parkeringskælderen eller langs Experimentariums facader, bare husk at stille p-skiven. Nedkørslen til parkeringskælderen finder du mellem Experimentarium og Waterfront shopping. Det eneste du skal gøre er at trække en billet og få den stemplet i receptionen efter træningen.
Fitness område
Well-come fitness & spa er Danmarks største center og vi har 4000 m2 med de nyeste og mest moderne maskiner og udstyr fra Cybex. Hvad enten du træner om dagen, aftenen eller i weekenden, har vi den plads og kapacitet, du har brug for.
Vi har 17 løbebånd 5 cykler, 11 arc. trænere, 4 romaskiner, 2 squash baner, en klatrevæg, et boksestudie med boksering og 4 sale til aerobic, pilates, yoga, dans og synergy-cycling. De fleste kredsløbsmaskiner er udstyret med TV, og du kan gratis låne trådløse hovedtelefoner til brug under din træning.
Vi har to store frivægtsområder på i alt 200 m2 med alt, hvad du har brug for af udstyr til en krævende og effektiv styrketræning. I centret har du også mulighed for at dyrke to nye former for styrketræning nemlig hardcore eller crossfit – enten på hold eller med personlig træner.
Til de, der træner switching, har vi et område dedikeret til denne form for styrketræning. Du kan bruge området i din individuelle træning eller deltage i de hold, der bruger området til cirkeltræning. Vores instruktører har et meget højt fagligt niveau og videreuddanner sig løbende for at kunne udfordre og støtte dig i alle aspekter af din træning.
Lounge
Vi lægger ikke kun lagt vægt på at vores træning er i højeste kvalitet, men også på at skabe en god atmosfære og give dig en optimal træningsoplevelse, hver gang du kommer. I Loungen tilbyder vi gratis kaffe/the og aviser, og du kan tjekke mails på vores computere.
Well-come fitness og især loungeområdet er med jævne mellemrum udsmykket med værker af skiftende kunstnere. Spørg i receptionen for at høre mere om vores aktuelle kunstner.
Omklædning
Det betyder meget for os at kunne forkæle dig lidt både før og efter en hård træning. Vi har derfor lagt vægt på at indrette omklædningsrummene, så de er lækre og du har god plads omkring dig. I hver bruser hænger økologisk shampoo, balsam og shower gel til din rådighed. Du kan nyde en velfortjent tur i saunaen, tage sol eller sætte dig foran vores store spejle og få styr på lokkerne med hårtørrer og fladjern.
Spa
Et tillægs spa-medlemsksab giver dig ubegrænset adgang til Danmarks lækreste spa. Her har vi varmtvandsbassin med massage dysser, koldtvandsbassin, dampbad med regnloft, koldt gys, sauna, saunagus, bio-sauna med ekstra høj luftfugtighed, lounge med åben pejs. Vi har et bredt udvalg af behandlinger som for eksempel: hot stones, fysiologiske massager, ansigts behandlinger, kropsbehandlinger som vores særlige ølbehandling eller chilibehanling, som du kun kan få her. Vi har også romantiske behandlinger for par.
Læs mere om vores behandlinger og se priser på www.well-come.dk/dk/Spa
Fysioteam
Til at støtte op om din træning og styrke din sundhed har vi et helt hold af behandlere, som står klar til at hjælpe dig på alle niveauer. Vi har:
1 Fysioterapi, som er kvalificeret behandling af smerter og problemer i f.eks. ryg, nakke, skulder eller knæ.
2 Osteopati, der ved hjælp af massage og blid led-manipulation behandler smerter og funktionsforstyrrelser i kroppen.
3 Ernæringsterapi, der kan give dig vejledning om den optimale kost for netop din krop, for herigennem at øge dine præstationer og dit energi niveau og lindre symptomer som hovedpine, allergi, overvægt og lignende.
4 Akupunktur, er en 4000 år gammel, kinesisk behandlingsform, som ved hjælp af nåle og akupressur-massage ophæver blokeringer i kroppen, så livsenergi kan igen strømme frit og aktivere kroppens egen evne til helbredelse.
5 Zoneterapi, er en indgående fodmassage, ud fra teorien om, at fødderne har reflexområder, som svarer til hver enkelt del af kroppen. Ved at stimulere disse punkter kan man styrke og udrense hvert enkelt del af kroppen.
6 Coaching, hvor du igennem samtale kan skabe forandringer i dit liv, finde nye ressourcer og opnår større overblik, fleksibilitet, glæde og frihed på dine egne præmisser.
Læs mere om vores behandlere og se priser på www.fysioteamet.dk