Squash i Well-come
Squash Squash er et ketcher spil og spilles på en lukket indendørs bane, med fire vægge, oftest med deltagelse af to spillere. En lille gummibold, skal med en ketcher, slås op mod frontvæggen. Squash er også en moderne ketcher sport, lynhurtig og krævende som er skabt til vore dages menneske, der har lyst til en udfordrende idrætsgren, der i løbet af få minutter bringer puls og åndedræt i galop, mens sveden springer frem bl.a. derfor har squash i de senere år vundet større og større popularitet i vores generation. Squash opfattes som en moderne og dynamisk idrætsgren, der med sit høje tempo passer ind i en hverdag, der netop er kendetegnet ved hurtige beslutninger, handling og initiativ. Alle kan deltage.
Squash Intro
Dette hold anbefales til dig, der ikke tidligere har stiftet bekendtskab med Squash og har brug for at lære de grundlæggende ting om ketcher sporten. Her gennemgås reglerne, point systemet i Squash, forhånd og baghåndsslag, serv og modtagelse af serv. Vi anbefaler deltagelse på denne time for at give dig den bedst mulige introduktion til Squashspillet.
Squash Teknik
Dette hold anbefales til dig, som allerede har de grundlæggende færdigheder indenfor for Squash og gerne vil udvikle dit spil både teknisk, strategisk og mentalt. Øvelser og intensitet i træningen tilpasses den enkelte deltager med hovedvægt på benarbejde, slagteknik, placering af dine slag og hvor du skal slog bolden i de forskellige situationer.
Personlig træning i squash
Er du interesseret i at modtage personlig træning kontaktes John Sørensen på telefon: 30 26 33 82.