Body & Mind

- Yoga -

Hatha Yoga

Denne yoga form er de oprindelige fysiske stillinger og åndedrætsøvelser, oftest udført i et roligt tempo med pauser mellem stillingerne. De fleste yogastilarter vi kender her i Vesten er inspireret af Hatha Yoga, og de varierer alle i deres form med hensyn til ’asanas’ - de fysiske stillinger - og deres fokus på åndedræt og meditation. Fokus i Hatha Yoga er typisk på at udføre de klassiske stillinger korrekt og efter kroppens kunnen. Ha betyder på Sanskrit ’sol’ mens tha betyder ’måne’. Sanskrit er det oldindiske sprog. Hatha repræsenterer dualiteterne i livet – yin og yang, maskulin og feminin, mørke og lys. Hatha Yoga forsøger at balancere disse modstående kræfter.

Vinyasa yoga

Er en mere dynamisk form for yoga end den klassiske Hatha yoga idet øvelserne udføres i et hurtigt tempo uden længere pauser. Vinyasa (som betyder bevægelsesåndedrætssystem) handler om åndedrættets sammenhæng med bevægelserne. Ved udførslen af Vinyasa yoga dannes der meget varme i kroppen og man udskiller derfor en del affaldsstoffer gennem sved. Vinyasa egner sig til dig som har prøvet Hatha Yoga nogle gange.

Yin Yoga

Er en langsom, meditativ og healende yogastil, som fokuserer på at afspænde og strække vores led og sener med det formal at øge blodcirkulationen primært omkring hofter og rygsøjle samt at øge mobilitet og fleksibilitet. De forskellige stillinger ’asanas’ holdes i længere tid, 5 minutter eller mere pr. stilling. Yin Yoga hjælper os til at give slip, og acceptere og have fokus på hvert øjeblik, præcist som vi er i det. Yin Yoga er også en god modpol til Yang træning som f.eks. styrke, CrossTraining, løb eller andre meget dynamiske træningsformer, da disse træningsformer vil have god gavn af Yin Yogaens fleksibilitets- og mobilitets træning. Husk at fortælle din instruktør, hvis du har nogen skader, så der kan tages de nødvendige hensyn til dig i undervisningen.

Mindful Yoga

Gennem mindful yoga lærer du at være til stede i nuet. Du får både bevæget kroppen, mediteret og været mindful på en og samme tid. Ved hjælp af simple yoga-øvelser bevæger du dig opmærksomt og nænsomt ind og ud af de lette guidede stillinger. Åndedrættet er essentielt og bruges hele tiden til at komme fra en yoga-stilling til en ny. Gennem mindful yoga "tager du bolig” i din egen krop og vedvarende træning kan virke helende og skabe ro og stabilitet. Du bevæger dig på en måde, som respekterer kroppens begrænsninger. Du øver dig på at være fuldt tilstede med dine følelser, tanker og kropssansninger. Stillingerne i mindful yoga tager udgangspunkt i hatha yoga, men tilgangen til yogaen adskiller sig. Alle kan deltage og der kræves ingen forudgående viden om eller erfaring med yoga eller mindfulness.

Kundalini Yoga

Kundalini yoga er en kraftfuld yogaform der anvender enkle teknikker til at afbalancere kroppens funktioner. I Kundalini yoga anvendes fysiske øvelser, åndedrætsøvelser, mantra, meditation og afspænding, der effektivt aktiverer kroppens energisystemer (meridianer og chakraer) og øger kroppens naturlige energiflow. Kroppens nervesystem og kirtelsystem afbalanceres, hvilket har en udrensende og vitaliserende effekt. Alle kan deltage.

YogaFLOW

En time, der går på kommunikation mellem højre og venstre hjernehalvdel. Din balance styrkes og da TKM (Traditionel Kinesisk Medicin) og en QiGong ligger til grund for denne time, genfinder du dit flow - dit tempo hvormed dit energi-flow - Qi flyder. Der arbejdes altid med et fokus og en intention for dagens praksis

Align & Flow yoga

Align and Flow yoga blander kropsjusteringsprincipperne med en flydende serie af Yoga stillinger. Timen har stærkt focus på samspillet mellem åndedræt og bevægelse, og der vil være momenter hvor stillingerne holdes i længere tid, for at mærke bevægelsen og opleve maksimal justering af kroppen.

Aerial Yoga og Aerial Yoga & Meditation

Aerial yoga er en helt unik træning hvor du svæver i det blødeste silkestof. Du styrker og strækker kroppen på en fantastisk vægtløs måde. Med Aerial yoga styrkes balanceevnen og dermed også evnen til at koncentrere dig og fokusere. På Aerial Yoga & Meditations klasserne supplerer vi yogatræningen med afslappende og afstressende meditation.

Alle kan være med. 

Restorativ yoga - afvikles for tiden som en HOT klasse

Ofte refereret til som “aktiv afslapning”, lærer restorative yoga øvelser os hvordan vi kommer ind helt inderst i kroppen og slapper af. Ved at benytte forskellige redskaber som klodser og bolsters, for at vi kan hvile mere komfortabelt i de forskellige stillinger, gør vi kroppen bedre i stand til at heale og slappe af. Restorativ yoga er en god måde at afstresse og afspænde et overstimuleret nervesystem.

WELLCOME

Philip Heymanns Allé 17,1,107

2900 Hellerup

Tlf.: 39303093

Email: reception@well-come.dk

3 timer gratis parkering i kælderen.

Nyt medlem klik her

ÅBNINGSTIDER

Mandag-torsdag   Kl. 06:00 - 22:00

Mandag-torsdag   Kl. 06:00 - 21:00 - i juni & juli

Fredag                   Kl. 06:00 - 20:00

Lørdag-søndag     Kl. 08:00 - 18:00
Lørdag-søndag     Kl. 07.00 - 18.00 - i juni & juli

Helligdage*           Kl. 08:00 - 15:00

*Se her for præcise Helligdags åbningstider

SPA lukker en halv time før.

  • Sort Facebook ikon
  • Sort Instagram Icon