Holdtræning

- Styrke og Reformer -

Stærk krop

Dette hold er for dig der gerne vil styrke kroppen ”indefra og ud”. Udgangspunktet er at udfordre muskelkorsettet, også kaldet CORE, på alle mulige tænkelige måder for at blive mærkbart stærkere (power) især i mavemuskler, lænd/bækken/ryg og ben så disse muskler kan fungere optimalt i hverdagen. Muskelkorsettet er fundamentet for alle kroppens bevægelser og svaghed i netop dette område har stor indflydelse på den generelle fysik og velvære. Der arbejdes med forskelige redskaber og meget med egen kropsvægt – ligesom der bruges forskellige træningsprincipper og tendenser for både at variere og udfordre træningen. Øvelserne vil, udover at styrke, også stimulere og udfordre vores balance og koordination samt kredsløb. Pulsen kommer op når hele kroppen sættes i gang. Alle kan deltage.

StyrkeBooster

StyrkeBooster er et ekspres-hold, hvilket betyder at holdet varer 30 minutter og er ment som et tilbud, til dig der gerne vil kombinere din styrketræning med eksempelvis cykling, løb, TRX eller lignende. På StyrkeBooster vil træningen primært være for overkroppen, så denne er stærk til hverdagens udfordringer. StyrkeBooster vil altid som minimum ligge i kombination med et cykelhold. 

Stærk ryg

I princippet samme slags træning som Stærk krop dog med yderligere fokus på ryggen. Dvs. specifik træning af de muskler og bevægelser som har indflydelse på ryggens velvære og fitness samtidig med at der lægges stor vægt på at opøve god kropsholdning, stabilitet og balance via funktionelt orienterede øvelser. Funktionel træning er træning som gør os stærke i hverdagen ved at fokusere på styrke i bevægelser som er direkte overførbare til daglige bevægelsesmønstre.

TRX Intro

Introduktion til TRX Suspension træning, som er træning for hele kroppen, udført i en slags seletøj, en TRX Suspension Trainer. Med denne type træning træner du kroppen funktionelt, og den helt stor styrke er at uanset hvilke øvelser du laver i TRX Suspension Trainer’en, så træner du ALTID Core-muskulaturen. På TRX Intro-timen vil du få lært hvordan du justerer TRX’en i en af de fire højder, hvordan du øger/mindsker intensiteten på øvelserne, hvordan du øger sværhedsgraden på øvelsen samt de grundlæggende sikkerhedsregler for at du får trænet helt sikkert og yderst effektivt.

TRX Workout

TRX workout timen varer 30 eller 45 minutter, og selvom det måske lyder kort, så er det yderst effektivt, da timen altid er bygget op som cirkeltræning, dvs. træning af forskellige øvelser lige efter hinanden. Typisk kan et forløb være opvarmning, derefter to-tre omgange af øvelser for underkrop, øvelser for overkrop, øvelser for Core og til sidst øvelser for hjerte og kredsløb.

Move n’ Play

Bevæg kroppen som den er skabt til! Få stærke og smidige led og muskler gennem menneskets naturlige bevægemønstre - at kravle, klatre, løbe, balancere, springe, løfte, trække, skubbe, kaste m.m.
Føler du dig ofte stiv og låst i kroppen, så prøv kræfter med dette hold. På holdet træner vi primært med kropsvægt, ringe, bar samt øvelser på gulv- alt med et roligt og koncentreret fokus på bevægelseskvalitet. Endvidere arbejder vi med baggrund i at mennesker bevæger sig forskelligt og med forskellige frihedsgrader, derfor tager vi altid udgangspunkt i den enkelte. Holdet er for alle uanset niveau, så længe du ikke er bange for at udfordre dig selv med nye og kreative øvelser, hvor bevægelse og kropskontrol er i centrum.

Stærk Krop med Thorax

Her træner vi kort og intensivt i intervaller, hvor der skiftes mellem Thorax Traineren og gulvbaserede øvelser for Core og overkrops / underkrops muskulatur. Her er et godt supplement til svømmetræning, og Thorax er derudover en fantastisk måde at træne optimal styrke og kondition på kort tid. Alle kan deltage, da der arbejdes i eget tempo i intervallerne og man bestemmer selv sin belastning. 

50+

Dette hold er særligt henvendt til alle i alderen 50+. Programmet kombineres af underviseren og indeholder elementer af pulstræning, muskeltræning, balancetræning og afslappende stræk. En total time med fokus på en stærk krop inde fra og ud.

Reformer Træning, 45 ell. 60 min.

Reformer træning foregår på eksklusive hold med kun 9 deltagere. Timen for dig som gerne vil arbejde med optimering af både styrke, stabilitet, balance og bevægelighed. Reformer maskinen er designet til både liggende, siddende og stående øvelser, og belastningen ændres med variable fjedre og egen kropsvægt. Træningen henvender sig til alle, uanset om du er begynder eller øvet, mand eller kvinde, ung eller ældre. Reformer træning giver en stærk kropskerne, stræk ryg og styrke af hele kroppen.

WELLCOME

Philip Heymanns Allé 17,1,107

2900 Hellerup

Tlf.: 39303093

Email: reception@well-come.dk

3 timer gratis parkering i kælderen.

Nyt medlem klik her

ÅBNINGSTIDER

Mandag-torsdag   Kl. 06:00 - 22:00

Mandag-torsdag   Kl. 06:00 - 21:00 - i juni & juli

Fredag                   Kl. 06:00 - 20:00

Lørdag-søndag     Kl. 08:00 - 18:00
Lørdag-søndag     Kl. 07.00 - 18.00 - i juni & juli

Helligdage*           Kl. 08:00 - 15:00

*Se her for præcise Helligdags åbningstider

SPA lukker en halv time før.

  • Sort Facebook ikon
  • Sort Instagram Icon