Kredsløbstræning uden koreografi

- Enkelt og hårdt -

Puls / Styrke

Dette er en sjov, og intensiv ”alt i en” time hvor pulsen holdes høj vha. enkle konditions- og styrkekrævende øvelser. Konditionsdelen fokuserer på effektiv træning via simple trinkombinationer i veksling med eksempelvis løb op/ned af trapper, englehop osv. Styrkedelen fokuserer på træning af de store muskelgrupper; ben, balder, ryg, bryst og mave. Vi bruger håndvægte, vægtstænger, store / små bolde, elastikker og egen kropsvægt som redskab. Alle kan deltage.

TRX Intro

Introduktion til TRX Suspension træning, som er træning for hele kroppen, udført i en slags seletøj, en TRX Suspension Trainer. Med denne type træning træner du kroppen funktionelt, og den helt stor styrke er at uanset hvilke øvelser du laver i TRX Suspension Trainer’en, så træner du ALTID Core-muskulaturen. På TRX Intro-timen vil du få lært hvordan du justerer TRX’en i en af de fire højder, hvordan du øger/mindsker intensiteten på øvelserne, hvordan du øger sværhedsgraden på øvelsen samt de grundlæggende sikkerhedsregler for at du får trænet helt sikkert og yderst effektivt.

TRX Workout

TRX workout timen varer 30 eller 45 minutter, og selvom det måske lyder kort, så er det yderst effektivt, da timen altid er bygget op som cirkeltræning, dvs. træning af forskellige øvelser lige efter hinanden. Typisk kan et forløb være opvarmning, derefter to-tre omgange af øvelser for underkrop, øvelser for overkrop, øvelser for Core og til sidst øvelser for hjerte og kredsløb.

PowerWELL

Dette er en høj-intensiv interval-træningstime, hvor du presser dig selv - både på kondition og styrke - til det yderste i 30 minutter. Instruktøren sammensætter forskellige konditions- og styrkemomenter i små intervaller, som du udfører til maksimal præstationsevne. Efter hvert interval er der en kort pause, under hvilken instruktøren vil instruere øvelserne i det næstkommende interval. Der kan benyttes redskaber som vægtskiver og –stænger, kettlebells og måtter – og ellers blot din egen kropsvægt. PowerWELL klassen henvender sig til dig, som er indstillet på at træne "kort men hårdt", og du vil opleve en stor forbedring i både din styrke, kondition og generelle udholdenhed.

Stærk Krop med Thorax

Her træner vi kort og intensivt i intervaller, hvor der skiftes mellem Thorax Traineren og gulvbaserede øvelser for Core og overkrops / underkrops muskulatur. Her er et godt supplement til svømmetræning, og Thorax er derudover en fantastisk måde at træne optimal styrke og kondition på kort tid. Alle kan deltage, da der arbejdes i eget tempo i intervallerne og man bestemmer selv sin belastning. 

WELLCOME

Philip Heymanns Allé 17,1,107

2900 Hellerup

Tlf.: 39303093

Email: reception@well-come.dk

3 timer gratis parkering i kælderen.

Nyt medlem klik her

ÅBNINGSTIDER

Mandag-torsdag   Kl. 06:00 - 22:00

Mandag-torsdag   Kl. 06:00 - 21:00 - i juni & juli

Fredag                   Kl. 06:00 - 20:00

Lørdag-søndag     Kl. 08:00 - 18:00
Lørdag-søndag     Kl. 07.00 - 18.00 - i juni & juli

Helligdage*           Kl. 08:00 - 15:00

*Se her for præcise Helligdags åbningstider

SPA lukker en halv time før.

  • Sort Facebook ikon
  • Sort Instagram Icon