Mød vores behandlere

Kosmetolog & Spa manager
Naja Kjær
Naja er spa manager og behandler selv et par gange om ugen.
Naja er uddannet kosmetiker og har en BA i ernæring og sundhed samt en personlig træner uddannelse, hvilket giver hende brede kompetencer indenfor hele kroppen.
Jeg stræber efter at møde, forstå og behandle ud fra et holistisk perspektiv med fokus på, at den indre balance er forudsætning for et sundt og smukt ydre.
Jeg er perfektionist og stræber altid efter at give det bedste resultat og samtidig en uforglemmelig oplevelse, med kundens ønsker og behov i centrum.

Kosmetolog & Spabehandler
Sanne Lindblad
Sanne er uddannet Cidesco kosmetolog og massør fra 2006 og har arbejdet i branchen i over 18 år.
Med mange års erfaring med behandlinger bag sig, har Sanne opbygget en dyb forståelse for de individuelle behov og ønsker, hos den enkelte klient. Hun lægger stor vægt på at skabe et trygt og nærværende rum, hvor man føler sig set & hørt.
Hendes interesse spænder bredt – fra holistisk sundhed til avanceret hudpleje.
For Sanne er indre balance, ro, lethed og et sundt nervesystem vigtige elementer i enhver wellness-oplevelse. Hun tror på, at ægte skønhed udspringer af harmoni mellem krop og sind.
Specialer: Ansigts- og kropsbehandlinger og voks.

Kosmetolog & Spabehandler
Sandra Mickelborg
Sandra er uddannet Holistisk Hudterapeut og har derudover en baggrund som ansigtsyogainstruktør samt en bachelor i ernæring og sundhed.
Jeg arbejder med en helhedsorienteret tilgang, hvor hudens sundhed ses som et resultat af kroppens indre balance.
Med en forståelse for sammenhængen mellem kroppens processer og hudens tilstand fokuserer jeg på at finde og afhjælpe årsagerne til ubalancer for at skabe naturlig harmoni og varige resultater.

Kosmetolog & Spabehandler
Dorthe Mølholt
27 år som kosmetolog og stadig i sit rette element. Dorte har speciale i ansigts- og kropsbehandling, massage samt stor erfaring i råd- og vejledning omhandlende den rette kost og kosttilskud individuelt afstemt efter den enkeltes behov- og hudtype.
”Min entusiasme for faget og hvad man kan opnå med en balanceret sund livsstil, og de rette spa- og skønhedsritualer smitter af på alle mine kunder og det er med glæde efter hver endt behandling at jeg sender folk videre på vejen med fornyet energi og øget motivation.
Jeg ser mine behandlinger som coaching i sund livsstil, og målrettet personlig pleje med fokus på både det indre og ydre element.
Den rette livsstil er individuel, så at hjælpe dig med at finde den rette vej når det omhandler tiden til sundhed- og skønhed er et af mine mål for succes.

Kosmetolog & Spabehandler
Emilia Veronica Bek
Emilia er lægeeksamineret kosmetolog fra Cidesco og har over 5 års erfaring i branchen.
Skønhed og velvære har altid fyldt meget i Emilias liv, og hendes passion ligger i at hjælpe med hududfordringer som akne, ar, pigmentering, sensitivitet, tørhed og aldring – med fokus på at skabe synlige resultater i samarbejde med klienten.
Hun arbejder ud fra en holistisk tilgang, hvor både krop og sind tænkes ind i behandlingen.
Emilia stræber efter at skabe en tryg og afstressende atmosfære, hvor både velvære og selvværd styrkes.
Mit mål er altid at give en personlig og behagelig oplevelse – med dine behov og ønsker i centrum.

Massør & Kropsbehandler
Signe Roderik
Jeg har en baggrund i sportsmassage og holder mig løbende inspireret og opdateret.
Jeg gør mig altid umage med at forstå den enkeltes situation og behov - hvad enten det er et par timer med ren velvære eller et forløb med fokuseret indsatsområde.
I alt hvad jeg beskæftiger mig med forsøger jeg at skabe en balance mellem intuition, erfaring og nysgerrighed.
Jeg underviser også i stretch og flow og tilbyder derudover massage og kropsbehandlinger på retreats.
Jeg tilbyder samtlige Amazing Space massageformer og kropsbehandlinger.

Sportsmassør
Tobias Jørgensen
Mit navn er Tobias Jørgensen og jeg laver behandlingen "Sportsmassage" i Well-come.
Jeg går ind for, at massagen skal være afslappende, men også at der gås i dybden, så ømheder eller skader bliver lindret og eller forebygget.
Vigtigst på dagsordenen er altid klientens præference.
Hos mig er den i højsædet og jeg går aldrig på kompromis med kvalitet og tryghed.

Massør & Kropsbehandler
Helle Brit Andersen
Helle Brit Andersen er en erfaren massør, der udover sin massageuddannelse også har specialiseret sig i A.L.T teknikker (uddannet fra Stanley Rosenberg Institute), og Nontox ansigtsløft-teknik med akupunktur.
Helle er kendt for at efterlade sine klienter revitaliserede og afslappede, opfyldt af synergien fra hendes rolige tempo og evnen til at arbejde i dybden, altid med respekt for kroppen og klientens behov.
Helle: „Jeg har altid været fascineret af det at rejse. Både i helt bogstavelig form til fremmede himmelstrøg, men også i overført betydning som ved rejsen gennem livet, og rejsen mine klienter gennemgår i løbet af en behandling.
Hos Helle er både din krop, dit sind og dit ansigt i de mest kyndige hænder.